Forsøgene foretages for at klarlægge interaktionen mellem det kapillære vandspejl og nedsivende nedbør igennem den umættede zone. Det terrænnære grundvand er igennem GRAVA-projektet nøje målt i en tre-årig periode mellem 2020 til 2022 i et lavtliggende boligområde ved navn Kærby i Aalborg. Her er der observeret markante stigninger i grundvandsspejlet under højintensiv nedbør, der er betydeligt større end, hvad der kan forklares alene ud fra nedbørsmængden.
Hypotesen er, at regnskyld hurtigt kan omdanne kapillærzonen om til grundvandszonen. Derefter kan vandvolumen i den tidligere kapillærzone nu bidrage til indsivning i rørledninger. Omdannelsen viser sig som næsten instantane stigninger i grundvandspejlet, hvor undertrykket i kapillærzonen hurtigt omdannes til et overtryk. Overtrykket tillader nu den tidligere kapilærzone at indsive til rørledninger med atmosfæretryk.
Forsøgsopstillingerne består af en sandfyldt rende (sandkasse) og nogle rørsøjler med kompakteret jord. Sandkassen bruges til at simulere strømnings- og dræningsforholdene i forskellige jordtyper. I rørsøjleforsøgene undersøges de kapillære stigningshøjder ved forskellige jordtyper (tekstur og organisk indhold) og kompakteringer (porøsistet og poretal).
Figur 1: Suction box forsøg til at bestemme vandinholdet i jordematricen ved forskellige sug [1].
Jorsøjleforsøgene har til formål at bestemme en god samsætning af jordtype og kompaktering, som der kan bruges i sandkassen til at simulere grundvandsstrømninger. I Tabel 1 kan man finde generelle kapillærestighøjder for forskellige jordtyper. Den kapillære stighøjde vil dog også være afhængig af kompakteringen og indholdet af organisk stof, der potentielt kan forøge den kapillære stighøjde.
Jordtype | Partikeldiameter [cm] | Poreradius [cm] | Kapillærstighøjde [cm] |
---|---|---|---|
Fint silt | 0.0008 | 0.0002 | 750 |
Groft silt | 0.0025 | 0.0005 | 300 |
Meget fin sand | 0.0075 | 0.0015 | 100 |
Fin Sand | 0.015 | 0.003 | 50 |
Medium sand | 0.03 | 0.006 | 25 |
Groft sand | 0.05 | 0.01 | 15 |
Meget groft sand | 0.2 | 0.04 | 4 |
Fin grus | 0.5 | 0.1 | 1.5 |
Resultaterne for jordsøjleforsøgene anvendes til at bestemme en model, der bestemme den kapillære stighøjde ud fra jordtype, kompaktering og organisk stofmængde. I Figur 1 er et forsøg illustreret med en stationær kapillær stighøjde på 25 cm indtruffet efter ca. 60 minutter
Figur 1: Jordsøjleforsøg til at bestemme den kapillære stighøjde ud fra jordtype, kompaktering og organisk indhold.
Sandkassen fungerer ved, at der i indløbskammeret etableres et højere trykniveau end i udløbskammeret; denne trykforskel genererer strømningen gennem sandkassen. Trykniveauet i ind- og udløbskammeret reguleres af overløb, der sikrer, at vandstanden i kamrene altid er konstant. Trykniveauet kan aflæses i ind- og udløbskammeret samt i fire standrør på siden af sandkassen. Dimensionerne på sandkassen er 150 x 40 x 60 cm (længde x bredde x højde) og ind- og udløbskammeret har en længde på 10 cm.
Figur 2: Sandkasseeksperimentet.
Der udføres sigteanalyser, udtages intaktprøver samt udføres strømnings- og afdræningsforsøg i sandkassen med henbliik på at bestemme nedenstående hydrogeologiske parametre:
Udover de hydrogeologiske parametre bestemmes en række dræningsrelaterede parametre ud fra termografiske billeder, dels med indsivning af varm vand fra oven og dels med en visuel tracer. Der indbygges et dræningsrør i forsøgsopstillingen, hvori der kan være indsivning eller udsivning af vand. Omkring drænrøret anvendes en finsand for at efterligne en typisk impermeabel rørseng.
Figur 2: Sandkasseeksperimentet.
[1] Fetter C. W. 2001. Applied Hydrogeology. 4th ed. Upper Saddle River N.J: Prentice Hall.